Fra en mark på Amager til Danmarks største arbejdsplads – lufthavnen fylder 100 år. Vild rejselyst udløser vokseværk. »Vi er overrasket over det, som sker i øjeblikket«

Den 2. april 1945 var 708 amerikanske bombefly på vej mod Danmark. Deres mål var seks danske flyvepladser, herunder Karup og Aalborg. Men det var først og fremmest Københavns Lufthavn, som hovedparten af dem skulle angribe. Ude over Nordsøen blev vejret dog dårligt, og de amerikanske piloter ville få meget svært ved at finde lufthavnen i København, hvor tyskerne havde placeret et stort antal militærfly, som var blevet evakueret fra de voldsomme kampe på østfronten. Amerikanerne ville sandsynligvis være tvunget til at kaste deres bomber alene ved brug af flyenes radar, og det ville med stor sandsynlighed have medført voldsomme ødelæggelser i hele København. Operationen blev til sidst afbrudt, selvom den enorme flåde af store firemotorers bombefly allerede var på vingerne, fremgår det af bogen »Bomber over Danmark« fra 1988. »Havde angrebet på Københavns Lufthavn fundet sted, ville det have haft fatale konsekvenser,« siger Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. Begivenheden er en af mange dramatiske fortællinger i Københavns Lufthavns historie. Den er 100 år lang, og fødselsdagen bliver fejret gennem hele 2025 og særligt den 20. april, der var dagen, hvor det første fly lettede fra det, som dengang var en græsmark med en mindre terminal bygget i træ. »I år er meget speciel for os, fordi vi nu har været her i 100 år. Der er sket ufatteligt meget herude, og den oprindelige infrastruktur er helt forandret, i takt med at Danmark har udviklet sig,« siger Christian Poulsen, topchef i Københavns Lufthavn. Han kan fra sit kontor se ud over det enorme lufthavnsområde, hvor fly letter og lander hele tiden. En græsplæne på Amager Helt anderledes så det ud i 1925. Allerede inden var de første flyvninger i København begyndt på Kløvermarken, der også ligger på Amager. Men nu ville man have en rigtig lufthavn, og det skulle ligge lidt længere sydpå og ud mod vandet. »Man lagde den ved havet, fordi man mente, at luftskibe og vandfly var fremtiden. Men det skulle hurtigt vise sig, at den første lufthavn hurtigt blev for lille,« siger Allan Mylius Thomsen, der er ekspert i Københavns historie. Derfor blev den velkendte Vilhelm Lauritz Terminal opført i 1939. Kort efter blev Danmark besat. Tyskerne moderniserede kraftigt lufthavnen, og græsplænerne blev erstattet af landingsbaner lavet af beton. Da krigen sluttede, og amerikanerne havde droppet planerne om det store angreb, stod København med en af de meget få fungerende større lufthavne i Nordeuropa. »Danmark havde en intakt og en af Nordeuropas største lufthavne. Svenskerne havde mange fly, og nordmændene havde mange veluddannede Royal Air Force-piloter, og det var grundlaget for, at man stiftede SAS,« siger Allan Mylius Thomsen. De riges privilegium Men endnu var flyvningen kun for de rige. I 1946 var der 233.000 passagerer, som gik gennem terminalerne i lufthavnen, og det var først med charterturismens opståen op gennem 1960erne, at tallet for alvor begyndte at vokse. i 1970 var der 6,8 millioner passagerer i Københavns Lufthavn. »I begyndelsen var det kun de mest velhavende, som var ude at flyve. I 1960erne bliver det demokratiseret, og langt flere får mulighed for at komme afsted. Det er også her, nogle begynder at flyve på charter og til grisefester. Og så til i dag, hvor folk skal ud at realisere sig selv og besøger steder, som man slet ikke troede fandtes,« siger Christian Poulsen, topchef i lufthavnen. Går alt efter planen, kan han se frem til, at flere end 30 millioner i 2025 vil gå gennem lufthavnen, der er blevet udbygget adskillige gange på de 100 år. »Der har været mange udfordringer som oliekrise, terror og corona, som har trukket ned. Men hver gang er væksten kommet tilbage. Nogle år er det gået stærkt, og andre år har vi set mindre vækst,« siger Christian Poulsen. Særligt sikkerhedsproduceren i lufthavnen har ændret sig. Oprindelig var der meget begrænsede sikkerhedstjek på fly, men efter at luftfarten gennem 1970rne var udsat for flere terrorangreb, blev sikkerheden øget. Men det var først, efter at fire passagerfly blev kapret i USA 11. september 2001, at de skrappe krav, som flypassagerer kender i dag, blev indført. Den dag blot 424 rejste Alligevel blev passagererne ved med at komme. Det var først ved coronapandemien, at lufthavnen for alvor oplevede et fald. Her lukkede lufthavnen nærmest ned i en periode. Det kulminerede 9. april 2020, hvor blot 424 mundbindsbærende passagerer tog ud at rejse fra den nu stort set affolkede lufthavn, der ellers på en normal dag i gennemsnit havde betjent flere end 80.000 passagerer. Det er først nu, at Københavns Lufthavn endelig ser ud til at overgå rekordtallet fra 2019, hvor 30,3 millioner gik gennem lufthavnen. »Det skal ske noget helt ekstraordinært, hvis ikke vi i 2025 kommer over 30 millioner og opnår det største antal passagerer nogensinde,« siger Christian Poulsen. Han siger, at lufthavnen i dag oplever stor interesse fra mange luftfartsselskaber, som vil oprette nye forbindelser fra Københavns Lufthavn. I 2024 var der fra København direkte fly til 175 destinationer i 52 lande, og det er tal, som kommer til at stige yderligere i de kommende år. »Vi er positivt overrasket over det, som sker i øjeblikket, og den meget store efterspørgsel, som vi oplever i øjeblikket. Det er samtlige af vores flyselskaber, som har vækst, og som ønsker flere slots,« siger Christian Poulsen. Erobrer fra de skandinaviske rivaler Han fortæller, at lufthavnen blandt andet får flere ruter, fordi de helt store europæiske hubber som Heathrow i London og lufthavnen i Amsterdam er ved at være fyldte. Samtidig har lufthavnen i Oslo og Stockholm ikke oplevet samme vækst som København. »I forhold til dem, som vi konkurrerer med, ligger vi helt fantastisk. Vi tager imod de kunder, som ønsker at benytte Københavns Lufthavn, og det er klart, at de andre nordiske lufthavne har mistet noget, i takt med at vi har vundet nye ruter,« siger Christian Poulsen. Lufthavnen har løbende projekter, som skal ændre og udbygge lufthavnen. Blandt andet bliver der arbejdet på en større ombygning af Terminal 3. Det vil fordoble bagageudleveringsområdet og skabe hurtigere paskontrol og bedre shoppingfaciliteter. »Vi er kommet så meget videre i vores planer om at udbygge lufthavnen, at det ikke skræmmer os, hvis antallet af passagerer når 40 millioner,« siger Christian Poulsen. Han vil dog ikke sætte tal op som et mål eller byde på, hvornår der er 40 millioner rejsende i Københavns Lufthavn. »Der er ingen tvivl om, at vi skal blive ved med at bygge, og Københavns Lufthavn kommer til at være en stor byggeplads i de næste mange år,« siger Christian Poulsen. Han understreger igen og igen, at den nu 100 år gamle lufthavn kun kan vokse, hvis det sker på en bæredygtig måde. Staten køber for 32 milliarder Der er dog en ting, som han ikke vil tale om. Nemlig ejerskifterne i lufthavne og senest den omdiskuterede handel, hvor den danske stat kommer til at sidde på stort set alle aktierne i lufthavnen. Staten, der tidligere var mindretalsaktionær, offentliggjorde inden jul planer om at købe en aktiepost på 60 procent for 32 milliarder kroner. Dermed kommer staten til at sidde på tæt ved 99 procent af aktierne. »Jeg blev stort set først informeret, da jeg læste meddelelsen fra Finansministeriet,« siger Christian Poulsen. Nu står han foran en fejring af en 100-års fødselsdag. Ingen ved, hvad de næste 100 år vil bringe i lufthavnen, og om de bliver lige så dramatiske som de første 100. »Vi er et rigtig godt sted i dag, ligesom der er mange danskere, som har penge, opsparinger og kan tage på ferie. Men lige udenfor er der krig og usikkerhed. Vi skal huske på, at alt herude i lufthavnen afhænger af omverdenen, og meget kan gå galt rundt om os. Det er den verden, vi skal forholde os til,« siger Christian Poulsen. https://www.berlingske.dk/virksomheder/fra-en-mark-paa-amager-til-danmarks-stoerste-arbejdsplads-lufthavnen